(0)

K7 WEEK

Er du under 28 år? Så kan du fra mandag d. 9. september til søndag d. 15. september 2024 få gratis adgang til mere end 200 museer og udstillingssteder over hele landet. Det eneste, du skal gøre, er at troppe op på museet eller udstillingsstedet og medbringe det gratis, personlige K7-kort. 

Som en del af K7 WEEK kan du også komme i teatret (for unge op til 25 år) eller til klassisk koncert for 40 kr. Billetter kan købes via de direkte links her på siden.

HVORFOR HEDDER DET K7?
K står for kultur. Og 7 står for 7 dage, uge 37 og til og med 27 år.
K7 er et landsdækkende intiativ der gør de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for det unge publikum. K7 er en åben invitation til alle unge, der tilbyder nye kulturoplevelser og gør museums- og teaterbesøget lidt mere spontant, tilgængeligt og uforpligtende – også for dem, som ikke normalt har deres gang på museer, i teatre og til klassiske koncerter. I 2023 blev der indløst 75.000 (fri)billetter på museer, teatre og koncertsteder over hele landet. Vi glæder os til K7 2024 og opdaterer løbende siden med deltagende institutioner.

K7 er målrettet unge mellem 18-27 år bosat i Danmark, men internationale studerende og turister er velkomne til at tage del i kampagnen.

Hvis du er K7 PLUS medlem/kortholder, skal du være opmærksom på at dit K7 PLUS kort IKKE virker under K7 WEEK. Du skal derfor hente det gratis K7-kort for at deltage i K7 WEEK 9.-15. sept.

 

K7 PLUS

K7 PLUS startede i september 2023. Med et K7 PLUS medlemskab, får du fri entré på mere end 35 museer, kunsthaller og udstillingssteder for alle ml. 18-27 år. K7 PLUS kan købes som abonnement til 69 kr. om måneden, halvårskort til 349 kr. eller årskort til 599 kr. K7 PLUS halvårskort og årskort kan også gives som gavekort. 

Abonnementet kan opsiges når som helst, dog tidligst efter 2. måneds begyndelse. K7 PLUS kortet opbevares som .pdf eller i Wallet på telefonen. Ved fremvisning af gyldigt K7 PLUS kort og billed-ID har kortholderen ubegrænset adgang til alle de medvirkende museer og kunsthaller. Du administrerer dit medlemskab via log in-knappen på hjemmesiden. K7 PLUS er støttet af Københavns Kommune.

 


Kulturorganisationen ADBC står bag K7 og K7 PLUS: www.adbc.studio

Kontakt: projektleder Astrid Sperling: astrid@adbc.studio

Dette års K7 WEEK kampagne er støttet af Spar Nord Fonden, Københavns Kommune, CPH STAGE, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. K7 PLUS er støttet af Københavns Kommune.

l
m
s
xs